Ukrainsk og russisk på arbejdspladsen — hvad kræver loven af din dokumentation?

Mange danske virksomheder har i dag medarbejdere, der ikke taler dansk — eller taler det på et niveau, der ikke rækker til at forstå tekniske sikkerhedsinstruktioner og arbejdsprocedurer. Det rejser et konkret spørgsmål: hvad kræver loven, og hvad er det reelt din virksomheds ansvar?

Svaret er mere klart end mange forventer.

Hvad siger arbejdsmiljøloven?

Arbejdsmiljøloven (AML) §38 fastslår, at arbejdsgiveren skal sikre, at de ansatte har den nødvendige oplæring og instruktion til at udføre arbejdet sikkert og sundhedsmæssigt forsvarligt. Loven præciserer, at instruktionen skal gives på et sprog, den ansatte forstår.

Det er ikke en anbefaling. Det er et lovkrav.

Arbejdstilsynet har i vejledninger til loven præciseret, at mundtlig instruktion ikke er tilstrækkeligt i sig selv, når arbejdet indebærer risici — her kræves skriftlig dokumentation der kan følges og efterses. Skriftlig dokumentation på dansk er ikke tilstrækkelig, hvis medarbejderen ikke forstår dansk.

EU-rammedirektivet om sikkerhed og sundhed

EU-rammedirektiv 89/391/EEC, der er grundlaget for den danske arbejdsmiljølov, fastlægger at arbejdsgiveren har pligt til at sikre, at arbejdstagerne modtager al nødvendig information om sikkerhed og sundhed — herunder om risici og de foranstaltninger der træffes for at imødegå dem. Direktivet specificerer ikke sprog eksplicit, men kravet om forståelighed er fast forankret i alle nationale implementeringer.

For virksomheder der arbejder på tværs af EU-grænser eller har medarbejdere fra tredjelande gælder desuden, at den sproglige tilgængelighed af sikkerhedsinformation ikke kan overlades til tilfældighederne.

Hvilke dokumenttyper er mest kritiske?

Ikke al dokumentation har samme risikovægt. Prioritér i denne rækkefølge:

1. Sikkerhedsinstruktioner og advarsler

Instruktioner ved farlige maskiner, kemikalier og processer har den højeste prioritet. En medarbejder der ikke forstår en advarsel om klemningsfare, termisk risiko eller eksplosivt tryk er i reel fare. Dette er den kategori, der oftest fører til alvorlige arbejdsulykker og potentiel strafferetlig eksponering for virksomheden.

2. SOPs til kritiske processer

Standardprocedurer for processer, der kan gå galt med alvorlige konsekvenser — brand, eksplosion, forurening, personskade — skal være tilgængelige på alle arbejdssprogets relevante sprog. En SOP der ikke kan følges af den person den er beregnet til, er ikke en fungerende SOP.

3. Nødprocedurer

Hvad skal en medarbejder gøre ved brand, kemikalieudslip eller alvorlig personskade? Nødprocedurer er det dokument der er mindst tilgiveligt at have kun på ét sprog. I en nødsituation er der ikke tid til at finde en tolk.

4. Onboarding og oplæringsmateriale

Introduktionsmateriale til nye medarbejdere er første møde med virksomhedens sikkerhedskultur. Materiale der kun eksisterer på dansk sender et signal — og sikrer ikke den forståelse, loven kræver.

Maskinoversat dokumentation — er det godt nok?

Det korte svar er nej — ikke til kritisk dokumentation.

Maskinoversættelse (Google Translate, DeepL og lignende) har forbedret sig markant de seneste år, men fejlraten i teknisk dokumentation er stadig for høj til at anvende ukritisk. Et misoversat verbum i en sikkerhedsinstruktion — "tænd" oversat som "sluk", "åbn" som "luk" — kan have fatale konsekvenser.

Hertil kommer, at ukrainsk og russisk er sproglæ med kompleks morfologi, der kræver faglig forståelse for at oversættes korrekt i en teknisk kontekst. Et ord der er korrekt i hverdagssprog kan være misvisende i en industriel sammenhæng.

IEC/IEEE 82079-1:2019 — standarden for brugsanvisninger — stiller eksplicitte krav til oversættelseskvalitet og kræver, at oversætteren har faglig forståelse for det område, der oversættes. Maskinoversættelse opfylder ikke dette krav.

En pragmatisk tilgang

De færreste virksomheder kan eller skal oversætte al dokumentation til alle sprog på én gang. En risikobaseret tilgang giver mening:

1. Start med sikkerhedsinstruktioner og nødprocedurer. Disse er lovpligtige og har det højeste konsekvensregnskab.
2. Kortlæg hvilke processer dine ikke-dansktalende medarbejdere er involveret i. Oversæt SOPs for netop disse processer.
3. Brug professionel oversættelse til kritisk materiale. Maskinoversættelse kan bruges til intern kommunikation og ikke-kritiske dokumenter — ikke til sikkerhedsdokumentation.
4. Gør det tilgængeligt. En oversat instruktion der ikke er tilgængelig der, hvor arbejdet udføres, hjælper ikke. Overvej digital adgang via QR-koder eller en dokumentationsportal.

Konklusion

Pligten til forståelig sikkerhedsdokumentation er ikke tvetydig i dansk og europæisk lovgivning. Spørgsmålet for de fleste virksomheder er ikke om det er et krav — men hvad der konkret skal oversættes, og hvornår maskinoversættelse ikke er godt nok.

Start med det kritiske. Sikkerhedsinstruktioner, nødprocedurer og SOPs for risikofyldte processer. Professionel oversættelse her er ikke en udgift — det er en forsikring.